Lapland

"Guldanden" - en samisk fortælling

Billedserien er en forkortet udgave af et gammelt samisk eventyr - "Guldanden".

Skandinaviens Nordkap har en særlig isoleret kultur og eksotisk natur. Folkefortællingerne er overleveret fra generation til generation, derfor findes mange varianter af samme fortælling. Der er også scener, der minder om ”Prinsessen på Ærten” og heksen fra ”Fyrtøjet”, der giver gode råd. Kort sagt er dette nordiske eventyr fortalt med alle kendte effekter, der gør fortællingen dramatisk og helt urealistisk og med et godt gys, før alt ender i fryd og gammen.

I gamle dage var der to kvinder, Naja og Hacka. De var naboer. Naja havde en søn og en datter, som var så smuk og dejlig, at der blev lyst som dagen, hvor hun gik. Hacka havde også en datter, men hun var så grim og ond, at der blev mørkt omkring hende.

Rygtet om Najas datters skønhed nåede en køn kongesøn. Han ville gerne se, om Najas datter virkelig var så dejlig, som rygtet sagde. Derfor tog han af sted på en lang rejse til Najas hytte, for at se den smukke pige.
Da han kom frem, så han med sine egne øjne, at rygtet havde talt sandt. Najas datter var virkelig så smuk og dejlig, at han med det samme friede til hende.

Najas smukke dejlige datter sagde straks: ”ja”, da kongesønnen friede. Det blev bestemt, at Najas datter og hendes lillebror skulle sejle med kongesønnen tilbage til hans hjemland. Da de skulle rejse, tænkte den onde Hacka: ”Så let skal det ikke gå. Jeg forvandler min datter om til en guldræv. Så får vi at se, hvad kongesønnen vil gøre.”

Kongesønnen opdagede guldræven, som løb langs stranden, der hvor kongeskibet lå. Guldræven havde guld i sin pels, og guldet lagde sig på klipperne, hvor den gik. Kongesønnen tænkte: ”Hvis jeg kommer hjem med både guld og min dejlige brud, så bliver min far stolt af mig!”
Kongesønnen jagtede derfor guldræven, som gjorde sig usynlig, da kongesønnen sigtede på den. Guldræven var i virkeligheden Hachas fortryllede datter, der gjorde sig usynlig og sneg sig ombord på skibet.

”Kære søster. Tag dine bedste klæder på, for kongsgården er allerede i sigte” sagde Najas søn. ”Hvad siger du”? Spurgte søsteren. Hackas onde datter benyttede situationen og svarede med en stemme, der lignede broderens: ”Tag dine bedste klæder på og hop i søen, og bliv til en guldand”. Den dejlige og lydige datter sprang i vandet. Hun blev straks tryllet om til en guldand.

Da skibet nåede frem til kongegården, gik kongesønnen, Hackas onde datter og Najas søn i land. Kongen og dronningen havde glædet sig til at opleve, at deres dejlige svigerdatter ville lyse op, som rygterne havde fortalt. Men i stedet blev det bare helt mørkt overalt. ”Det er ikke noget rigtigt menneske”, tænkte dronningen. ”Jeg vil sætte min søns kæreste på en prøve!” Dronningen sagde til sine terner: ”Red en dunseng til min søns kæreste”.

Næste morgen da Hackas onde datter stod op, spurgte de hende: ”Hvordan havde sengen været at sove i”? ”Den er væmmelig hård” svarede pigen. Ternerne lagde endnu flere dundyner i sengen, men Hackas onde datter sagde næste morgen, at sengen var endnu hårdere. Nu forstod dronningen, at der var noget helt galt og sendte bud efter troldkvinden Gieddegeas-gálgu. ”Hvad skal vi gøre?" ”I skal lægge tørre grankogler, garntrisser og væmmeligt kryb i hendes seng!” forklarede troldkvinden.

Ternerne redte nu en seng efter Gieddegeas-gálgus råd. Og da Hackas onde datter om morgen blev spurgt, hvordan hun havde sovet, svarede hun: ”Dejlig og blødt!” Nu forstod alle, at hun var en særdeles ualmindelig pige.

Kongesønnen blev meget vred og ville dræbe den onde pige og Najas søn, fordi han troede, at de havde narret ham. ”Du og din søster har bedraget mig med trolddom, derfor vil jeg dræbe jer begge to!” råbte kongesønnen.
”Tror du virkelig, at det er min søster, som du har til kæreste nu?” råbte Najas søn. ”Det er Hackas onde datter. Hun har forvandlet min søster til en guldand, som svømmer omkring langt ude på havet,” forklarede den fortvivlede broder. Kongesønnen forstod nu, at der var trolddom med i spillet.

Kongesønnen gik sammen med den bedrøvede broder ned til havet, og Najas søn råbte ud over havet:
"Kære søster, kære søster, anga, anga!"
"Din broder er bedrøvet, anga, anga!"
"Din moder græder for dig, anga,anga!"
"De søde små kalve skriger, anga, anga!"
"Køerne malker blod, anga, anga!"
"Kom i land, kom i land!"
Hver gang broderen kaldte, kom guldanden nærmere.

Til sidst kom guldanden helt op på land og blev igen til Najas datter. Hun kom hen til sin broder, og kongesønnen omfavnede hende. Pigen var stadig forhekset og skiftede udseende fra det ene til det andet mellem hænderne på kongesønnen, fra fisk, til tang og til sidst til en håndten. Kongesønnen gjorde, som han havde fået fortalt af troldkvinden Giedegeas- gálgu. Hvis pigen blev til en håndten, skulle han knække den og kaste den ene del i havet, hvor den straks ville blive til en guldand, der svømmede væk, den anden halvdel, som han holdt i hånden, blev igen til Najas dejlige datter.

Kongesønnen ville straks have Najas datter med til kongsgården og holde bryllup, men det ville hun ikke. Først måtte Hackas onde datter dræbes, og hele kongsgården vaskes ren for hendes onde trolddom.

Kongesønnen rådførte sig med sin far, og sammen udtænkte de en plan.

Kongen sagde til Hackas datter: "Vi må have et stort bål på gårdspladsen, så vi kan brænde den fremmede pige." Det forstod Hackas onde datter straks og hun samlede hurtigt brænde ind sammen med ternerne. "Skynd jer, skynd jer," skældte hun på dem. "Om lidt brænder vi den snedige, bedrageriske pige!" råbte hun. Senere, da hun stod og så på det store bål, som hun havde samlet brænde til, skubbede kongesønnen hende ind i flammerne. 

På den måde brændte Hackas onde datter og hendes trolddom helt op.

Der blev nu gjort klar til bryllup, og hele kongsgården blev vasket ren. Dronningen bad ternerne om igen at rede en dunseng. I den seng sov Najas dejlige datter trygt og godt. Alle forstod nu, at Najas datter virkelig var så dejlig og lysende en person, som rygtet havde sagt. ”Ja, det er den rette pige til min søn,” sagde dronningen.

Nu var alle glade, Naja var også rejst til kongsgården, hvor hun sammen med sin søn, sin datter og kongesønnen, kongen og dronningen var med til at planlægge et stort bryllup på kongsgården.