Danmark

Tolv fortællinger af H.C. Andersen

Kailow Graphic har valgt at markere 200-året for H.C. Andersens fødsel med denne årskalender, der rummer et udvalg af vor verdensberømte digters mest elskede eventyr. 

Som introduktion bringes "Den grimme ælling", der kan betragtes som det allermest kendte og tillige minder os om, hvordan den fattige og aparte Odense-dreng selv forvandledes til en strålende svane i litteraturens univers. Herefter følger 12 eventyr, et for hver måned i året. Som illustrator er jeg naturligvis først og fremmest blevet inspireret af selve eventyrene. Men desuden har jeg fundet værdifuld viden om digteren og hans baggrund i H.C. Andersens selvbiografi "Mit livs eventyr". De små kommentarer, der ledsager samtlige eventyr i kalenderen, er erindringsbilleder fra mine første møder med H.C. Andersens eventyr. 

"Den flyvende kuffert"

Dette eventyr er kendt af de fleste. Eventyret handler om en af de unge helte, der først var rig, men så snart pengene var væk, var vennerne også væk.
Han havde dog en kuffert – og sikke et held, fordi den kan flyve.
Hvad mere kan en barnefantasi forlange.
Det var lige sådan en kuffert, som jeg selv ønskede mig, da jeg var barn. Så kunne jeg i mine drømme flyve hen til mange forskellige eventyrlande.

"Svinedrengen"

Når man har læst Svinedrengen kan man nemt tænke: ”Sikke en dum prinsesse. Hvor kunne hun dog sige nej til den dejlige prins?" Det er først som voksen, at jeg har indset, hvor vanskeligt det er at vælge rigtigt i kærlighedsforhold.
Svinedrengen kunne vække prinsessens nysgerrighed og ægge hendes sanser. Han kunne noget, som hun ikke kunne stå for, og hun ville eje det hemmelighedsfulde, selv om det kostede 100 kys.
Det er ikke kun prinsesser, der har oplevet, at sådan et valg kan få store konsekvenser.

”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige”

Når min far læste dette eventyr højt for mig, sagde han altid, at det netop var sådan, det skulle være, mens han sendte et skævt smil til min mor.
Selv syntes jeg, at det var et rigtigt dejligt billede af livet ude på landet. Jeg har altid forestillet mig, at alle mennesker på Fyn tænkte som manden og konen i dette eventyr, med den overraskende pointe.

"Prinsessen på ærten"

Det lille romantiske eventyr er så kort, at det er let at lære udenad. Det indeholder alle de personer, der skal til et rigtigt eventyr: En gammel konge, en klog dronning og en ulykkelig prins, der endelig fandt en ung smuk pige, som viser sig at være en rigtig prinsesse. Pigen var så ømskindet, at hun gennem de 20 edderdunsdyner kunne mærke en ært. Hvad mere kan en prins ønske sig?

"Klods Hans" 

H.C. Andersen har set helt rigtigt: Når en kvinde skal vælge sig en mand, vil hun altid foretrække én, der kan tale for sig. Hvad hjælper det, at manden er klog, hvis han ikke er fornøjelig? Hvis han også er praktisk, får han selvfølgelig nogle point mere.

"Det er ganske vist"

Den morsomme beskrivelse af den velkendte menneskelige svaghed, at sladre om andre, er meget raffineret. Man forstår bedre dette eventyr, når man bliver voksen. Så vil man ofte i det daglige kunne sige: ”Det er ganske vist”!

"Den standhaftige tinsoldat"

Det hører til et af de eventyr, jeg ofte fik læst højt af mine forældre. Især sejlturen i den avisskabte båd gennem den mørke rendesten, hvor rotten jager den stakkels tinsoldat, er så dramatisk, at historien brænder sig ind i et følsomt barnesind.

"Fem fra en ærtebælg"

Fortællingen er bygget over to temaer, som H.C. Andersen anvender gang på gang. Det ene handler om, hvor man kommer fra og hvilke chancer gud giver én. Og det andet, at den gode gud griber ind i vores liv på en ofte uforudsigelig måde.

"Kejserens nye klæder"

Tænk at han turde! Jeg har altid syntes, at det var tappert af kejseren, at han gik rundt uden tøj på. Den bagvedliggende svindlerhistorie med de to falske skræddere forstod jeg ikke, da jeg fik dette eventyr læst op. Men at det var et barn, der så sandheden og i sin uskyld råbte den højt, fandt jeg helt naturligt.

"Fyrtøjet"

Wauw! En ækel heks, en tapper soldat, en smuk prinsesse og tre store hunde. Det er et rigtigt eventyr med al den spænding, man kan ønske sig. Hunde med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn.
Det giver et gib i maven på en forventningsfuld lille lytter, der har hørt historien mange gange før, og som ikke tillod nogen ændringer i fortællingen. Den skulle være ens hver gang – ikke noget med forkortelser.

”Hyrdinden og skorstensfejeren”

Åh, hvor romantisk ville det ikke være at sidde på en skorsten og nyde stjernerne med en flot skorstensfejer, som oven i købet var noget af en gentleman. Han havde redet hyrdinden fra den væmmelige gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandérsergeant.
Efter den dramatiske flugt fulgte skorstensfejeren den fine sarte hyrdinde tilbage til hendes vante omgivelser. Da jeg var barn syntes jeg, at hyrdinden havde en flot kjole på, så derfor ville jeg gerne være hyrdinde, når jeg blev stor.

"Snemanden" 

Først i skoletiden lærte jeg denne historie at kende. Verden set fra en snemands øjne og med en bedrevidende lænkehunds råd. Eventyret har en fin naturbeskrivelse og så meget menneskekundskab, at man fryder sig mere, jo flere gange man læser det.