Island 

Njals saga 

Njals Saga er ingen historisk beretning, det er en roman om blodhævn og retslige processer gennem flere slægtled. Sagaen er skrevet i slutningen af det 13. århundrede, og handlingen foregår omkring år 1000.
Forfatteren er ukendt og ikke alle beskrivelserne omkring Altingets retssystem er helt korrekte. Derimod ved man, at nogle af personerne virkelig har eksisteret. F.eks. at Njal og Gunnar fra Hlidarende har levet, at den ene indebrændte, og at den anden blev dræbt efter et tappert enligt forsvar. Forfatteren har sikkert haft flere kilder, som nu er gået tabt. Han har brugt sine kilder med stor frihed og lagt vægt på personernes heftige temperament og deres engagement.

Gunnars hjemkomst

Det første Gunnar Hamundsen gør, da han ankommer til Island efter et langt vikingetogt, er at ride til sin trofaste ven Njal (lovsigemanden). Han har bestyret Gunnars formue og gård Hildarende i Fljotshild, mens Gunnar var på udlandsrejse.
Nu er Gunnar tilbage, betydelig rigere end da han drog afsted, og Njal advarer ham om den misundelse, det kan afstedkomme. Gunnar udtaler ”Jeg vil stå mig godt med alle”. ”Det vil ikke altid lade sig gøre, og du kommer til at værge for dig” svarer Njal og forudser kommende vanskeligheder.

Gunnar rider til tinge

Mange gode mænd tager til tinge. Gunnar har spurgt Njal, om de skal ride sammen, men Njal siger nej og anbefaler Gunnar at blive hjemme. Men Gunnar vil træffe mennesker og høre nyt, derfor tager han til tinge sammen med sine brødre Kolskeg og Halvard. På tinge kommer mange mænd hen til Gunnar og spørger om nyt fra rejsen. Han er venlig og munter mod alle og fortæller enhver, hvad de ønsker at vide.

Gunnar møder Halgerd

En dag, da Gunnar går ned fra lovbjerget, møder han nogle velklædte kvinder. I spidsen går den prægtigste, hun hilser straks på Gunnar, som høfligt gengælder hendes hilsen. Hun hedder Halgerd og er i rød guldprydet kjole, og hendes hår er gyldent stort og fagert, det når hende til brystet. De kommer hurtigt til en god forståelse med hinanden, og til sidst siger Halgerd: ”Hvis du mener det alvorligt så tal med min far”. Gunnar går straks til Dalemændenes bod og taler med Halgerds far Høskuld.

Gunnars frieri 

Høskuld tager godt imod Gunnar. Men en gammel strid med Høskulds bror Hrut, fra før Gunnar tog på vikingetogt, kan være en hindring for frieriet. Hrut bliver spurgt og svarer: "Jeg synes ikke, at partiet er lige." ”Hvorfor ikke? ” spørger Gunnar. ”Du er en rask og ypperlig mand, men hun har sine onde som gode sider, og jeg vil ikke svige dig i noget”. ”Det er ærligt sagt, men jeg tror, at du giver mig afslag på grund af den gamle strid”, svarer Gunnar. ”Sådan er det ikke, og jeg forstår at du ikke kan modstå din skæbne, men jeg vil være din ven, hvad der end sker. ” siger Hrut. Jeg ved, at I begge higer efter giftermål, og når alt kommer til alt, så er det dig, som løber den største risiko. Hrut fortalte da om Halgerds tidligere mænd, hvis bane hun havde forvoldt. Gunnar blev noget overrasket, men frieriet blev accepteret, og brylluppet skulle holdes på Hlidarende.

Njal og Gunnars samtale

Gunnar rider hjem fra tinge og kommer forbi Bergthorshvol (Njals gård), og han fortæller Njal om sit giftermål. Njal bliver meget betænkelig derved. ”Halgerd vil afstedkomme alt ondt, hvor hun kan komme til det, ” siger Njal. ”men hun skal aldrig forstyrre vores venskab, ” svarer Gunnar. Det vil næsten lykkes hende, og du kommer til at råde bod for hendes fejl, ” svarer Njal.
Gunnar rider videre på sin smukke sorte hest, som også senere kommer til at skabe Gunnar vanskeligheder, fordi han vinder en hestekamp mod Sigfussønnerne. Af misundelse dræber de Gunnars hest, og de bliver dødsfjender.

Gæstebud hos Njal 

Gunnar og Halgerd drager til Bergthorshvol til gæstebud. Njal og Bergthora tager godt imod dem. Efter nogen tid kommer Njals søn Helge og hans kone Thorhalla også til gæstebud. Bergthora siger til Halgerd, at hun skal give plads for Thorhalla på tværbænken. ”Jeg giver ikke plads, jeg vil ikke være et skumpelskud, ” siger Halgerd. ”Her råder jeg, ” svarer Bergthora og sætter Thorhalla ned. Halgerd griber Bergthoras hånd og siger: ”I passer godt sammen du og Njal, du har knorten negl på hver finger, og han har ingen skæg.” ”Det er sandt nok, men vi lader ikke hinanden høre derfor, men din forrige husbond Thorvald var ikke skægløs, og dog dræbte du ham.” I sin ophidselse skriger Halgerd: ”Hvad nytter det, at jeg er gift med landets stærkeste mand, hvis han ikke vil hævne denne udtalelse?” Gunnar springer op. ”Det er bedst, at du trættes med dine egne og ikke vil råde i anden mands hus. ” Derpå tager Gunnar sin kone med hjem. Men dermed endte Berghtora og Halgeds skænderi ikke.

Stridigheder

Gennem flere år udkæmper Bergthora og Halgerd deres stridigheder ved at lade hinandens hjemmemænd (forvaltere) myrde, til stor ærgrelse og økonomiske tab for både Gunnar og Njal. Men altid løser de problemerne, uden at det går ud over deres venskab. Som årene går, får Gunnar mange fjender på grund af sin kone. Altid må han for sin æres skyld betale sig fra hendes ugerninger, eller han må gå i holmgang, når situationen kræver det af ham.
Ofte ligger hans fjender på lur ved vadesteder for at dræbe ham, derfor rider han ikke længere ud alene. En gang da Gunnar er alene på gården Hlidarende, opdager hans fjender det og overfalder først hans hund Sam, og derefter kaster de spyd efter Gunnar, der fra sin gård forsvarer sig så godt, at fjenderne hele tre gange trækker sig tilbage. Først da strengen til hans bue bliver hugget over, er han i nød. Gunnar beder da Halgerd om at spinde to lokker af hendes hår til en ny streng, men det nægter hun ham, fordi han engang har givet hende en kindhest. Selvom han alene sårer og dræber mange, så er fjenderne dog så talrige, at de efter en hård kamp får såret og dræbt ham.

Stort møde på Altinget 

Njal og hans søn sørger meget over tabet af Gunnar. Sammen med Gunnars sønner får de dræbt Gunnars drabsmænd. Nu går der nogle år, hvor Njals sønner er på vikingetogt og oplever alverdens ting. De træffer mange nye mennesker og får mange venner. Kåre Sølmundsen blev den mest betydningsfulde ven, de møder på rejsen, mens Thraen og Hrap er de værste fjender, de træffer. De bliver årsag til megen strid og mange drab. Efter Thraens død tager Njal hans søn Høskuld Thraensen til sig som sin fostersøn efter drengens omskiftelige liv.
Høskuld er nået til den giftefærdige alder, Njal foreslår Hildegum som kone, hun er datter af Starkad, en bror til Flose. Hun er særdeles smuk, men hun er også grum og hårsindet eller god, når det passer hende. Hildegum siger ja til frieriet på den betingelse, at Høskuld får et godord (et retsområde) og dermed bliver gode (forvalter af kultiske og retslige handlinger). Njal får tre år til at skaffe det. Han løser opgaven ved at udvidde domstolen med femterretten i 1004. Derpå indretter han godordet Hvidenæsgode for Høskuld.

Mård Valgardsens svig

Der er gået mange år med fred. Høskuld Tharensen (Njals fostersøn) og Hildegum er bosat på Vørsaby.
Njal (lovsigermanden) har taget både Kåres søn, Thord, og Asgrim Ellidagrimsens søn, Thorhal, til opfostring hos sig. Begge lærer stor lovkundskab hos ham. Med ond snak og bagtalelser formår Mård Valgardsen at sætte splid mellem Njals sønner og Høkuld Hvidenæsgode. Det lykkes Mård at overbevise Njals sønner om Høskulds nid, og de overfalder og dræber ham. Det volder Njal stor sorg at miste sin lovkyndige fostersøn, og det varsler ufred. På tinge lyder kendelsen på sekshundrede i sølv (tredobbelt mandebod) for drabet på Høskuld. Njal og hans sønner udreder pengene og tilbyder deres fjender fred og tryghed, men det vil Flosse og Sigfussønnerne ikke godtage.

Njal indebrænder

En søndag hen på efteråret samler Flose sine bevæbnede mænd om sig, og det samme gør Sigfussønnerne. De rider alle mod Bergthorshvol. Her er man beredt på overfaldet, blot er sønner og faderen ikke enige om, hvor kampen skal stå, udenfor eller indenfor i ly af huset. Indenfor er Njals ønske, og sønnerne følger hans vilje. Da Flose ser, at Njal går indenfor, siger han: "Nu er de dødsens, lad os hurtigt gå hen og stille os op så tæt som muligt foran døren og passe på, at ingen kommer bort, hverken Kåre eller Njals sønner."
Trods dette klarer Njals sønner sig godt og nedlægger mange med deres buer og spyd. Flose siger: ”Vi har lidt stor skade, mange af vores mænd er dræbte. Jeg ser ingen anden løsning end at indebrænde dem.”
Njals sønner kæmper bravt, mens Njal lægger sig sammen med sin kone, Bergthora, og deres barnebarn (Kåres søn) i deres seng med en oksehud over sig og lader sig brænde inde.
Huset står i fuld lue, og bjælkerne falder ned over sønnerne og dræber dem.

Kåre undslipper mordbranden 

Kåre kæmper side om side med Njals sønner, men da en brændende bjælke rammer den ældste søn, beder han Kåre om at overleve for senere at hævne denne udåd, der overgår Njalsslægten. Kåre griber da en stor bjælke, der allerede brænder, og kaster den i hovedet på de fjender, der står under vinduet. Det giver så megen uro blandt fjenderne, at de ikke når at opdage, at Kåre springer og løber, så hurtigt han kan, ned til en bæk for at slukke ilden i sit hår og sine klæder.

Som lovet samler Kåre ærlige mænd og stævner Flose, samt hans hundrede mænd på næste tinge. Flose og hans forsvarer benytter sig af flere nederdrægtige forsøg på svindel. Til sidst ender Altinget med et drabeligt slagsmål. Kåres venner og slægtninge slås mod Flose og brandstifterne. Selvom mange dør ved denne lejlighed, hvor det går voldsomt for sig, lykkes det endnu en gang Kåre at slippe levende fra sine fjender.

Kåres udenlandsrejse

Kåre og hans ven Thorgeir får hævn over fem af Floses mænd, og andre ti mænd flygter for de to kæmpers hårde hug. Hal fra Sida formår derefter at overtale Flose til forlig. Han foreslår Flose at tilbyde Thorgeir bøder for drabet på Njal og hans sønner, men ikke kræve bøder for de drab Thorgeir og Kåre har begået siden slaget på tinge. Thorgeir accepterer til sidst Floses tilbud, mens Kåre ikke vil forliges med Flose, fordi denne er skyld i mordbranden, hvor hans søn omkom sammen med Njal. Kåre er nu optændt på at dræbe Njalsslægtens banemænd. Kåre opdager at Flose tager på vikingetogt med de tilbageblevne brandstiftere, derfor tager Kåre også på vikingetogt og fælder sine fjender en for en, hvor han møder dem på sin færd. Kåres kone dør, mens han er på hævntogt. Kåre når at nedlægge alle undtagen Flose, som for nylig er tilbagevendt til Island. Kåres skib bliver sønderslået, i en stormfuld vinternat, mod kysten nær ved Floses gård Svinefjæld. Kåre går til Flose, der tager vel imod ham, og de forliges fuldstændigt. Flose giver Kåre sin broderdatter Hildegum (Høkuld Hvidenæsgodes enke) til ægte, de får tre børn, og de lever fredeligt med hinanden i alle deres dage.